Gravity

 In space only George Clooney can hear you scream.

Nogle gange er to skuespillere og 1000 

special effects folk nok til at skabe magi.

I Gravity følger vi Ryan Stone (Sandra Bullock) og Matt Kowaski (George Clooney) to astronauter på deres henholdsvis første og sidste ekskursion i rummet. Stone er den unge og uerfarne videnskabsmand, der stadig er ikke er helt tryg ved at arbejde i 0 g, hvor er Kowaski den ældre, erfarne og altid rolige astronaut der har prøvet det hele før. De er oppe for at reparere Hubble-teleskopet, men der går naturligvis ikke længe før noget går helt galt og resten af filmen er en kamp for at komme tilbage til jorden igen.

Gravity indeholder et par enkelte andre skuespillere, vigtigst Ed Harris som teamets leder i en ren auditiv rolle, men 95% af filmens skuespil kommer fra Sandre Bullock og George Clooney. At have de to stjerner, som begge mere eller mindre kan siges at være toppen af deres karriere, i filmens altoverskyggende roller er uden tvivl et stort scoop og begge lever fuldt op til deres ansvar. Filmens virkelige stjerne er dog på alle måder de visuelle effekts. Åbningsscenen alene burde være nok til at tage pusten fra de fleste. I 13 minutter uden et eneste klip, sværger kameraet gnidningsløst rundt om skuespillerne imens de bevæger sig i det vægtløse rum. Der er nogle helt fantastiske skyd her, men det mest imponerende er alligevel at det hele kører i one-take, hvilket giver scenen en næsten dokumentarisk kvalitet. Kameraet føles ikke opsat, men decideret som en (vægtløs) flue på væggen, der bare fanger begivenhederne som de sker. Det skaber et enormt nærvær som mildelst er talt imponerende for en film der foregår i 600 km højde. Åbningsscenen er en tydelige evolution fra instruktør Alfonso Cuaróns tidligere film Children of Men, som også er kendt for meget lange scener uden klip og især er berømte for denne one-shot actionscene mod filmens slutning. Meget af æren for Gravitys fantastiske visuelle look må derfor også gives til "fotografen" på begge film, Emmanuel Lubezki.

Åbningsscenen er en teknisk milepæl, og jeg tør godt spå, at der engang i fremtiden, et eller andet sted i verden, vil blive skrevet specialer eller ph.d. afhandlinger om den 13 minutter lange sekvens. Sekvensen er heller ingen enlig svale, det høje tekniske niveau bliver holdt hele filmen igennem og sætter standarden for hvad man kan opnå når billed, lyd og effekter går op i højere enhed. Det er svært ikke at sammenligne Gravity med det kvantespring som Avatar var for 3D effekter i sin tid, men på mange måder er Gravity mere imponerende, fordi den formår at få os til at tro på noget vi kender i forvejen, i stedet for store blå mænd vi ikke har noget forhold til. Gravity er slet og ret en film der bryder ny grund på flere måder, både hvad angår kameraarbejde og visuelle effekter. Filmen indeholder endda en længere sekvens optaget i første person i bedste computerspilsstil, noget der, så vidt jeg ved, ikke er prøvet i en Hollywood produktion siden Doom (med et mere eller mindre komisk resultat). Lyddesignet i Gravity fortjener også at få en ekstra bemærkning med på vejen. Idet meget af filmens dialog foregår igennem radiodsamtaler mellem karakter der ikke kan se hinanden, bliver den såkaldte Sound of Silence brugt vanvittigt effektivt her, til at understrege hvor alene man pludselig kan føle sig, når man er mit i en den tømme intethed og der ikke har nogen at tale med. Filmen gør også godt brug af ambient og diegetisk lyd der underbygger stemningen og ligesom kameraet bliver lyden levendegjort ved den kraftige påvirkning fra omgivelserne, hvilket der endnu engang understreger den dokumentaristiske stemning. Vi bliver gang på gang mindet om at Gravity dybest set ikke er en Sci-Fi film, men en forholdsvis small film om en kvindes kamp for at komme tilbage til livet figurativt og bogstavligt.

Hvis man virkelig skal gå Gravity i krogene er plottet forholdsvist ligetil, filmen vader tæt op af grænsen til det pladderromantiske et par gange og der er ikke meget dybere tema end rejsen som en symbol for genfødsel for Sandra Bullocks karakter.. Men hvad gør det, når selve oplevelsen får dig til at sidde åndeløst tilbage?

(5 Buer ud af 5)

Oscar-chancer

Gravity er med god grund den mest nominerede film i år og jeg kan ikke forestillede mig andet end at filmen vinder mere eller mindre alle de tekniske priser og bliver årets mest vindende film.
I de tungere katagorier ser det dog en del mere usikkert ud. Jeg har ikke brugt meget tid på filmens skuespil, men Sandra Bullock gør det faktisk rigtig udmærket i en svær rolle, hun er kommet langt siden Agent Catwalk og har fortjent sin nominering som bedste skuespillerinde. Jeg har dog svært ved at se hende vinde, da effekterne simpelthen bærer filmen mere end hu
n gør.
I bedste film kategorien tror jeg er Gravity ligger blandt top 3, men Oscarakademiet er notorisk konservative i deres valg af bedste film og prisen går næsten altid til et drama med et stærkt menneskeligt element (sidste gang en bedste film vinder adskilte sig fra dette skema var i 2004 med The Lord of the Rings: The Return of the King. Så jeg har svært ved at se en så alternativ film og teknisk drevet film som Gravity vinde den store pris. Men lige denne gang ville jeg ikke have noget imod at være forkert på den.