American Hustle

Grimme Mænd og Smukke Kvinder

Christian Bale elsker at finde på nye måder at voldtage sin 

egen krop og har taget 20 kilo på til rollen som Irving Rosenfeld.

American Hustle foregår i 70'ernes New York, hvor vi følger Irving Rosenfeld (Christian Bale), en på alle måder ucharmende mand, der har en kæde af vaskehaller, men først og fremmest lever af at tage røven på folk der mangler penge. Irving møder den tidligere stripper Sydney Prosser (Amy Adams), der er træt af sit gamle liv og parat til at gøre alt for at få noget bedre. De bliver partnere, både på kontoret og i sengen, og lever det gode con artist liv indtil de bliver afsløret af FBI-agent Richie Dimaso (Bradley Cooper). Han tvinger dem til at hjælpe ham med at fange endnu større fisk, mod selv at slippe for at komme i spjældet.

Det er i korte træk setuppet til American Hustle, men ligesom i instruktør David O. Russells tidligere film, er plottet i American Hustle i virkeligheden rimelig sekundært. Russels film lever og dør på interaktionen mellem de fascinerende karakterer og hans evne til at få det bedste ud af de skuespillere der spiller dem og her levere American Hustle i spandevis. Med Christian Bale og Amy Adams fra The Fighter samt Bradley Cooper og Jennifer Lawrence fra Silver Linings Playbook, er filmens cast som taget ud af en David O. Russell fans våde drøm, og jeg må nok hellere indrømme med det samme, at den fan der hentydes til her, er mig selv. Instruktøren er ikke altid lige populær og er bl.a. berygtet for at have været oppe og slås med George Clooney, at svine sine skuespillere til og at have taget et mindre kvælertag på Christoffer Nolan, efter Russell mente han havde stjålet en af hans skuespillere. Hans vanvittige eskapader fik ham tilsidst mere eller mindre blacklistet fra Hollywood og holdt ham ude af gamet i seks år, indtil han, imod alt forventning, kom stærkt tilbage med The Fighter. Filmen fik syv Oscar-nomineringer og er med sit fantastiske skuespil og knivskarpe portræt af knuste drømme i en lille arbejderby, efter min mening en af de bedste amerikanske film i det "nye" årtusind. Russell kan altså være svær at elske som person, men efter hans "genfødsel" har han vist sig som en af de bedste karakterinstruktører i Hollywood og American Hustle stadfæster rent dette image.

Russells "usual suspects" spiller alle fantastisk i filmen. Irving Rosenfeld er en slesk parasit af en mand, der tjener sine penge ved at sparke til folk der allerede ligger ned, men alligevel alligevel formår Christian Bale at gøre ham til en af filmens mest sympatiske karakter. Dette bliver især hjulpet på vej af kærligheden til hans (pleje)søn og de konstante lorte situationer han bliver presset ud i af filmens andre karakterer, ikke mindst hans kone Rosalyn, spillet af Jennifer Lawrence. Lawrence er slet ikke blevet nævnt endnu, men fortjener nærmest et helt essay for sig selv. Som Rosalyn skifter hun mellem at være dragende, sårbar, vanvittig dobbelt moralsk og skingrende sindssyg, ofte i samme scene, uden nogen af delene føles påtaget. Lawrence har med god grund haft en kometkarriere fra nul til en af Hollywoods hotteste og mest respekterede stjerner. Hun havde allerede mit hjerte inden American Hustle, men rollen her er muligvis hendes bedste nogensinde. Hele castet gør det dog over forventning. Bradley Cooper ville i et klassisk Hollywood skema være filmens helt, men er her en overambitiøs, respektløs bondeknold med et autoritetsproblem og Amy Adams er kvinden der er så van til at lyve, at man mistænker hende for tilsidst ikke at vide hvor sandheden ligger henne mere (perfekt symboliseret ved hendes britiske accent, som kommer og går ved lejlighed). Jeremy Renner gør det også godt som borgmester med elvisfrisure, der bare vil gøre noget godt for sine borgere, men alligevel ender med at blive trukket ned i den ulovlige gråzone af filmens andre karakter.

Her når vi også ind til kernen af American Hustle, og hvad det er David O. Russell er så fantatisk dygtigt til. Filmen tilbyder hverken mange dybere tematiseringer, oplæg til semiotisk analyse eller noget skelsættende blik på korruptionen i det amerikanske system. Men Russel har en evne til at presse det absolut bedste ud af sine skuespillere. Ligesom at høre en 13 minutter lang Jimmy Hendrix solo, kan det at opleve skuespillets kunstart blive udført til perfektion på lærredet, også være både fascinerende og underholdende i sig selv. Det er dog tydeligt, at Russells force ikke ligger i plottet og det er nok filmens største svaghed. For en film hvor størstedelen af handlingen omhandler et stort svindelnummer, fungere selve svindelnummeret ikke specielt godt og virker næsten som en eftertanke. Det ændre dog ikke på, at dette er Russells tredje imponerende gode film på kun fire år, en bedrift selv de største instruktører har svært ved at gøre efter. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Hitchcocks (en anden instruktør der var berygtet for at være hård ved sine skuespillere) berømte back-to-back klassikere Vertigo, North by Northwest og Psycho fra 1958-1960. Tiden vil vise om Russell kan leve op til sammenligningen eller om han begynder at dele skaller ud på settet igen.

(5 ud af 5 Buer)

Oscar-chancer

American Hustle er nomineret til 10 Oscars, men har ingen sikre vindere, i min optik. Det er bl.a. den eneste film der har nomineringer i alle skuespilskatagorierne, men jeg har på fornemmelsen at det generelt stærke cast kan komme til at modarbejde dens chancer lidt her, i det der ikke er nogen der for alvor for lov til at shine over de andre. Den eneste der gør er Jennifer Lawrence, som også efter min mening klart fortjener en statuette. Men så sent som sidste år vandt hun med Silver Linings Playbook og jeg har meget svært ved at se en så ung skuespillerinde få den to år i træk og så endda for to film af den samme instruktør. 

Filmen er også nomineret for bedste manuskrift, men eftersom Russell er notorisk for at frakaste sit manuskrift og i stedet arbejde med improvisering, virker det heller ikke som et sandsynligt win. I virkeligheden ligger dens bedste chancer måske i costumer og set-design som jeg ikke har nævnt med et ord, men som fungere særdeles godt og gør de smukke kvinder endnu smukkere og de grimme mænd endnu grimmere. Her skal American Hustle dog ligge og slås med The Great Gatsby, som nok må siges at være favoritten. Mit personlige store håb er at David O. Russell får den Oscar for bedste instruktør han har fortjent efter tre fantastiske film i streg. Russel ligger dog og gnider sig op af nogle store drenge, for ikke at sige akademiets mulighed for at give prisen for første gang til henholdsvis en latino instruktør (Alfonso Cuarón for Gravity) og en sort instruktør (Steve McQueen for 12 Years a Slave), så den ser også svær ud. Alt i alt kunne det det godt ske, at American Hustle havner i True Grit hullet og ender med at have flest nomineringer, men ingen statuetter når aftenen er omme.