Film Buen

2. Redegørelse for kategorisering af titler
2. Redegørelse for kategorisering af titler

1. Introduktion

Forarbejdet til denne registrant blev skabt i forbindelse med mit speciale Modtagelsen af danske historiske film og TV-serier i perioden 1945-84, som blev afleveret i sommeren 2016 som afslutning på en cand.mag. i Historie og Medievidenskab. Jeg ønskede med mit speciale at undersøge den dramatiserede historie som selvstændig genre i dansk film og TV. Jeg måtte dog konstatere, at udover enkelte nedslag, især fokuseret omkring Matador og besættelsesfilmene, var både historisk fiktion og den dramatiserede Danmarkshistorie meget begrænset behandlet i dansk film- og TV-forskning. Udviklingen indenfor genren i Danmark var f.eks. aldrig tidligere blevet klarlagt over en længere periode, og for at sikre et klart overblik, blev skabelsen af en registrant derfor en nødvendighed.

Registranten, som nu udgives i Kosmorama, er en viderebearbejdet udgave af min originale registrant, som er blevet udvidet og forbedret på flere parametre. At finde konkret omtale og billeder fra DR’s tidlige TV-produktion, især fra TV-Teaterafdelingen, var bl.a. en så tidskrævende proces, at jeg i specialet måtte acceptere, at denne del af registranten var mangelfuld. Her har bedre tid og metode givet mig mulighed for at be- og afkræfte hundredevis af ekstra historiske produktioner. 

Det skal understreges, at hvor den kategoriserede viden om danske film er forholdvis stærk, ikke mindst igennem Det Danske Filminstituts arbejde, er den samme viden om danske TV-produktioner væsentligt svagere. Af denne grund er fejlmarginen på filmdelen af registranten også særdeles lav, hvorimod TV-delens uden tvivl er højere, primært i forhold til manglende titler, da de enten ikke er fundet i det opsamlende arbejde eller ikke har været mulige at bekræfte som historiske.

2. Redegørelse for kategorisering af titler

2.1. At definere en titel som historisk

Før en titel kan inkluderes i denne registrant, skal den først og fremmest kunne ses som historisk. Historie er naturligvis et vidt begreb og i princippet må alt, som ikke sendes live, forståes som historie, da det per automatik vil være en skildring af fortiden. Den definition er dog ikke særlig brugbar, derfor er en historisk titel i registranten defineret som: et stykke dramatiseret film eller TV, hvor en betydelig del af handlingen foregår i en tydelig historisk fortid. Hermed adskiller de historiske produktioner sig fra størstedelen af danskproducerede film- og TV-titler, som snarere foregår i hvad man kunne kalde en uspecificeret nutid, hvor der ikke er nogle klare elementer, som fastlægger overfor den samtidige tilskuer, at titlen skildrer en anden periode end den, tilskueren befinder sig i. Registrantens historiske definition tager derfor udgangspunkt i, hvad man kunne kalde en sandsynliggørelse af den almene samtidstilskuers opfattelse. Det er naturligvis umuligt at vide præcis, hvad den enkelte tilskuere har tænkt om de pågældende titler, men igennem analyse af de enkelte titler og deres modtagelse, kombineret med generel historisk viden, kan det anskueliggøres med rimelig sikkerhed, om en titel er blevet set som historisk eller ej. At en film skal foregå i en tydelig historisk fortid, indebærer hermed, at fortidsrammen skal have været åbenlys for den almene tilskuer. En åbningstekst som klarlægger, at titlen foregår i et specifikt historisk årstal, kunne være et eksempel på en sådan åbenlys historisk ramme, hvorimod en film ikke bliver historisk, bare fordi en scene f.eks. har en kalender af ældre dato i baggrunden. Oftest bliver en titels historiske ramme dog tydeliggjort igennem en kombination af kostumer, scenografi, teknologi og handling, og for langt størstedelen af titlerne i denne registrant har denne vurdering været forholdvis ligetil. Det bør også nævnes, at en titel godt kan foregå i et fiktivt område og stadig ses som historisk, så længe der arbejdes indenfor en større historisk ramme. Selvom Matador (1978-82) foregår i den fiktive by Korsbæk, er serien stadig historisk, da der ikke hersker nogen tvivl om, at den samtidig skildrer livet i et historisk Danmark. Derimod er fantasytitler, såsom Skammerens datter (2015), ikke inkluderet i registranten, da disse ikke kan siges at befinde sig indenfor en egentlig historisk periode. Samtidig bør det nævnes, at definitionen dramatiserede titler bevirker, at dokumentarer ikke er inkluderet i registranten og såkaldte doku-dramaer er kun inkluderet, hvis de indeholder en højere grad af dramatiseret skuespil end klassiske dokumentariske fortælleformer.

De titler, som er mest besværlige at vurdere, er ofte dem, hvor ikke hele handlingen foregår i en tydelig historisk fortid. Disse titler er inkluderet i registranten, hvis minimum 25% af den samlede spilletid, foregår i en tydelig historisk fortid. Filmen Den opvakte jomfru (1950) omhandler f.eks. en kvinde fra 1520, som ved et uheld bliver frosset ned i 430 år, og bliver tøet op igen i nutidens Danmark. På trods af udgangspunktet må ses som historisk, er denne film ikke inkluderet i registranten, da selve fortidsskildringen fra 1520 kun varer omkring 5 minutter af filmens samlede spilletid. I forhold til titler, det ikke har været muligt at fremskaffe, er denne vurdering i stedet baseret på omtale og promoverende materiale, primært fra samtiden.

2.2. At definere en titel som dansk

Da dette er en registrant over danske historiske titler, er det naturligvis også nødvendigt at klargøre præcis hvornår en titel kan kategoriseres som dansk. Til dette har jeg skabt min egen simple definition, som fastlægger, at en titel er dansk, hvis mindst to ud af tre af de følgende elementer er tilstede: 

Instruktøren er dansk.

En eller flere hovedroller er besat af danske skuespillere.

Mindst et af produktionsselskaberne og/eller finansieringsselskaberne er danske.

Her skal en dansk instruktør/skuespiller forståes som en person med mindst én dansk forældre, og et dansk selskab, som et selskab, der er grundlagt i Danmark. Det er bevidst en forholdsvis inkluderende definition, der har det formål at give det mest fuldendte billede. Det betyder også, at enkelte store internationale produktioner, såsom The House of the Spirits (1993), der er instrueret af Bille August og modtog støtte fra Det Danske Filminstitut, også optræder i registranten, selvom den danske del af en produktion som denne, ikke kan siges at have været dominerende. 

Det skal samtidig nævnes, at selvom registranten kun inkluderer titler, defineret som danske, er der en ikke ubetydelig mængde af disse, som ikke skildrer dansk historie, dvs. hverken foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer. Disse er stadig inkluderet i registranten, men optræder i den samlede oversigt i kursiv. Numrene i parentes ved hvert årtis statistiske oversigt er udtryk for det samlede antal titler i den pågældende kategori, efter titler, der ikke skildrer dansk historie, er trukket fra.

2.3. Historisk kategorisering

Film og TV, som foregår i en dramatiseret historisk fortid, inkluderer naturligvis et meget bredt spekter af forskellige titler. Af denne grund er yderligere kategorisering af de enkelte titler nødvendig, før denne registrant for alvor bliver brugbar. Der findes en del genredefinitioner indenfor den historiske film i den internationale forskning, men disse er ofte brede og upræcise, da de primært bruges teoretisk og ikke til større praktisk kategorisering, som denne registrant er udtryk for.

Den mest brugbare genredefinition for den historiske film i forhold til dette kategoriseringsarbejde er fundet i Vincent Bissons masterafhandling Historical Film Reception: An Ethnographic Focus Beyond Entertainment (2010). Fordelen ved Bissons kategorisering er, at den ikke forsøger at sammekoble gængse filmiske genrekonventioner med forskellige definitioner på den historiske film, men i stedet alene bygger på hvordan den enkelte film forholder sig til og bruger historien. Det har dog været nødvendigt at tilpasse og udvide Bissons enkelte kategoriseringer på forskellig vis, primært som et resultat af, at Bisson ikke selv bruger kategoriseringen til et større registreringsarbejde. Man må derfor formode, at han ikke er stødt på nogle af de specifikke problemstillinger, som kan opstå i dette arbejde. Overordnet definerer Bisson fire separate kategorier indenfor den historiske film: biopics/eventpics, faktion films, period films og historical-entertainment films. Hvilket i forhold til denne registrant er blevet til kategorierne: biopic, faktionsfilm, periodefilm og historisk underholdning. De tre første ligger forholdvis tæt op ad Bissons oprindelige teori, som derfor ikke vil blive gennemgået separat. Det har dog været nødvendigt at lave nogle grundlæggende ændringer i kategorien historisk underholdning og denne fortjener derfor en mere dybdegående gennemgang.

Inden gennemgangen af hver kategori, bør det nævnes, at Bisson også ser de fire kategorier som et udtryk for hvor historisk korrekte de enkelte titler er, hvor en biopic/eventpic f.eks. altid vil gøre mere for at skabe en korrekt historisk skildring end en period film. Det er jeg grundlæggende uenig i, da historisk nøjagtighed ikke er en fast målbar enhed, som det er muligt at klarlægge, selv for historikere. Samtidig ville det være decideret umuligt at lave en registrant af denne størrelse, hvor det også var nødvendigt at forsøge at forholde sig til, hvor historisk korrekt hver enkel titel er. Sidst, men ikke mindst, er det ikke realistisk at antage, at titler som skildrer virkelige historiske personligheder, er mere historiske korrekte, end titler uden virkelige historiske personligheder. Denne registrant har utallige eksempler på biopics som stærkt fordrejer historien og periodefilm, som gør særdeles meget for at skabe en korrekt historisk skildring. Den historiske kategorisering i denne registrant klarlægger altså, hvordan de pågældende titler bruger historien, primært med fokus på virkelige historiske personer og begivenheder, men ikke i hvor høj grad disse skildringer kan ses som historisk korrekte.

Biopic

Biopic’en er en velkendt filmgenre, som traditionelt er udtryk for en biografisk skildring af en kendt historisk person. Indenfor denne registrants kategorisering betegnes en biopic som: titler, som har en virkelig historisk person i hovedrollen og skildrer et virkeligt historisk handlingsforløb, som denne person var en del af. Bisson bruger også betegnelsen eventpic om denne kategori, for at understrege at disse film ikke nødvendigvis er en decideret biografisk skildring, men også kan være bygget op omkring en historisk begivenhed. For at skabe et mere klart statistisk overblik, bruger registranten altid betegnelsen biopic om titler i denne kategori, men det bør understreges, at nogle titler, såsom En kongelig affære (2012) og Sommeren ’92 (2015), bærer mere præg af at skildre en historisk begivenhed end at være egentlige biografiske film.

Faktionsfilm

Faktion, forstået som blandingen af fiktion og fakta, er et andet velkendt begreb, som ofte er blevet brugt i film- og medieforskning, primært til at beskrive titler som på forskellig vis leger med forholdet mellem dokumenteret historie og det fiktive drama. Det er også udgangspunktet i Bissons definiton, men han bruger mere specifikt begrebet om titler, hvor virkelige historiske personligheder bevæger sig ud over deres egentlige historiske livsforløb. Byggende på Bissons teori, betegnes faktionsfilm ifølge registranten som: titler, som indeholder virkelige historiske personligheder i større roller, men hovedpersonen er en fiktiv karakter, eller titler, hvor hovedpersonen er en historisk personlighed hensat til en fiktiv historisk begivenhed. 

I denne kategori findes også titler, som tydeligt bygger på virkelige historiske begivenheder og personer, men hvor navne i persongalleriet er ændret, f.eks. af hensyn til nulevende personer. Om disse titler hører under betegnelsen faktionsfilm, er primært et spørgsmål om, hvordan de promoverer sig selv. Hvis der lægges stor vægt på titlens historiske ophav, vil der være tale om en faktionsfilm, hvis ikke, vil der være tale om en periodefilm. Promoverende materiale er her valgt som udslagsgivende faktor, da det er den mest direkte måde at klarlægge, hvordan en titel ønsker at blive opfattet i offentligheden.

Periodefilm

Periodefilmen er den mest basale form for dramatiseret historie, da det eneste denne kategorisering kræver, er, at en specifik titel foregår i en tydelig historisk fortid. Mere præcist er periodefilm i registrantarbejdet betegnet som: titler hensat til en specifik historisk periode, hvor virkelige historiske personligheder ikke skildres i større roller. Som dette klarlægger, kan titler godt indeholde virkelige historiske karakterer i mindre roller, uden at disse automatisk kommer under kategorien faktionsfilm eller biopics. I filmen Kongeligt besøg (1954) optræder Christian 4. f.eks. kun i de sidste 15 minutter. På trods af at kongen uden tvivl spiller en vigtigt rolle for filmens handling, kan han ikke siges at være en af hovedrollerne, og filmen må derfor ses som en periodefilm. Periodefilm er desuden den klart hyppigst forekommende type af historisk fiktion, da langt størstedelen af historiske titler, som ikke prøver at skildre virkelig dokumenteret historie, vil høre under denne kategori.

Historisk underholdning

Historisk underholdning må grundlæggende ses som den mindst historiske af de fire kategorier, men også den sværeste at definere. Bisson betegner kategorien således: “Historical-entertaiment films use a historical setting as a mode of placing events within a period of history for strictly entertainment purposes.” Han understreger, at disse film er karakteriseret ved at have en generel lav interesse i at skabe en korrekt historisk skildring, og ikke er bange for at indeholde åbenlyse anakronismer. Bissons definition må siges at være bygget op med henblik på specifikke tendenser indenfor visse amerikanske storfilm, hvilket gør den mindre brugbar i dansk regi. Samtidig er dens singulære fokus på underholdning ikke inkluderende nok i forhold til denne registrants brede historiske kategorisering. F.eks. nævner Bisson ikke, hvor historiske kunstfilm skal placeres indenfor de fire kategorier. Af den grund har der været behov for at udvide og ændre denne kategori i forhold til Bissons oprindelige teori. I denne registrant betegnes historisk underholdning som: titler, som foregår i en historisk fortid, men som indeholder så tydelige ikke-historiske elementer, at den almene tilskuer vil blive trukket ud af enhver forestilling om, at de overværer en egentlig historisk skildring. Bissons fastlæggelse af kategoriens svage historiske interesse og åbenlyse anakronismer, er bevidst gjort til min kategoriserings altoverskyggende element, da det er væsentligt lettere at vurdere end et forsøg på at klarlægge, om de enkelte titler er mest interesserede i at underholde eller skabe en korrekt historisk skildring. Begrebet tydelige ikke-historiske elementer, skal her tages meget bogstavligt. Det er ikke et udtryk for mindre anakronismer, eller elementer, som kun folk med den rette historiske baggrundsviden vil være i stand til at sætte spørgsmålstegn ved, men vil være kendetegnet ved tydeligt iøjenfaldende elementer, som den almene tilskuer ikke vil se som realistiske. Filmatiseringen af diverse H.C. Andersen-eventyr er oplagte eksempler på titler, som foregår i en historisk fortid, men som indeholder f.eks. magi og derfor må betegnes som historisk underholdning. Denne kategori inkluderer også historiske titler, hvor tydelige kunstneriske valg er med til at fjerne den historiske realisme. Eksempelvis Lars von Triers Dogville (2003), hvor huse og veje er erstattet af kridtstreger, eller i musicals hvor stort set al dialog synges.

Det skal understreges, at en kategorisering indenfor historisk underholdning altid skal ses som et udtryk for film- og TV-skabernes bevidste valg, og ikke som en vurdering af den generelle kvalitet af den historiske skildring. Kulisserne i mange af TV-spillene fra DR’s TV-Teater er f.eks. klassiske teaterkulisser, som ikke ser specielt realistiske ud, når kameraet kommer tæt på dem. Det betyder ikke, at disse titler automatisk karakteriseres som historisk underholdning. 

Et sidste problematisk element er de få titler, som både indeholder tydelige ikke-historiske elementer, men også virkelige historiske personligheder. I disse tilfælde er det min personlige vurdering af, hvilket af disse aspekter, der er pålagt mest vægt i skildringen, der er afgørende for, hvilken kategori en titel placeres under.

2.4. Periodisk inddeling

Udover at have en historisk kategorisering er titlerne i registranten også inddelt efter, hvilke historiske perioder de skildrer. Da mange titler ikke inkluderer direkte årstal, begivenheder eller historiske personligheder, som let kan klarlægge en præcis periode, må periodiseringen ofte ses som en vurderingssag. Denne vurdering er både baseret på æstetiske og praktiske elementer, f.eks. anvendt tøj og teknologi samt generelle politiske og økonomisk elementer, som kan bruges som et pejlemærke i klarlæggelsen af den skildrede periode. I de tilfælde hvor vi har at gøre med filmatiseringer af f.eks. bøger og teaterstykker, har viden om det oprindelige oplægs periodisering også ofte været benyttet. De ni perioder, som titlerne er fordelt på, tager udgangspunkt i overordnede danske historiske forhold, kombineret med den historiske udvikling i Europa, samt hvad der er vurderet til at give bedst mening i forhold til fordeling og mulig periodisering af titler. 

Med hensyn til titler, som bevæger sig over flere perioder, vil alle skildrede perioder blive inkluderet i oversigten. Her er intet krav om, at en vis procentdel af spilletiden skal foregå i den pågældende historiske periode, og af denne grund skildrer nogle titler adskillige perioder.